Workshop om frivillighed
Hvad kan og skal frivilligt arbejde bruges til både hos virksomhederne og i samfundet? Det vil en to dages workshop sætte fokus på – og du kan også være med.
Workshoppen finder sted i Nuuk den 22. og 23. september, og den arrangeres i et samarbejde mellem Arctic Winter Games-sekretariatet, Grønlands Idrætsforbund og Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv. Du kan se et program for dagene her.
Tilmelding til gif@gif.gl.
At give sine medarbejdere mulighed for at lave frivilligt arbejde i noget af arbejdstiden er en del af den samlede CSR-strategi for mange virksomheder, og hvis du ønsker at arbejde mere med den type aktiviteter og i det hele taget løfte dine projekter og initiativer på bæredygtighedsområdet til et mere strategisk niveau, så er der mulighed for at deltage i kurset “Fra princip til praksis”, der arrangeres af CSR Greenland. Dette foregår de samme dage, altså den 22. og 23. september, og tilmelding kan ske til csr@csr.gl. Læs mere om dette kursus her.

