Uden Nuuk Imeq var der intet retursystem
Grønlands største tapperi af øl og læskedrik er Nuuk Imeq A/S og blev etableret i 1986. Det er i dag ejet af Kommuneqarfik Sermersooq samt Carlsberg Group og Royal Unibrew. Og så er det én af de [...]
IPUK
Bæredygtige forretningsmodeller skal skabe vækst i Grønland
I Grønland og hele verden er der en stigende tendens til, at forbrugere, virksomheder, medarbejdere og investorer kræver fokus på bæredygtige løsninger. Det gælder i bred forstand og gælder derfor både en økonomisk, social og miljømæssige bæredygtig udvikling.
Derfor skal virksomheder have bæredygtighed ind i forretningen og tænkes med i virksomhedernes strategi – det giver vækst, arbejdspladser og en positiv udvikling i samfundet.
Grønlands Erhverv og CSR Greenland arbejder for at skabe en positiv erhvervsudvikling i Grønland, så de initiativer der sker indenfor eksempelvis infrastruktur, turisme og fiskeri sker på en måde, så konkurrencekraft og bæredygtighed går hånd i hånd.
Når bæredygtighed bliver strategisk og forretningsrelevant for virksomhederne, åbner det nye forretningsmuligheder og ny konkurrencekraft.
Det er grunden til, at Grønlands Erhverv og CSR Greenland i samarbejde med GrønlandsBANKEN og Greenland Holding har lanceret projektet ”IPUK – med kurs mod bæredygtig forretning”. Formålet er at skabe vækst og arbejdspladser i Grønland med udgangspunkt i bæredygtige forretningsmodeller og FNs Verdensmål. Projektet er støttet af Industriens Fond.
Projektet omfatter 11 grønlandske ”pioner-virksomheder”, som gennem en proces over ni måneder arbejder med at frembringe nye konkrete initiativer, der bidrager til virksomhedernes bundlinje og en mere bæredygtig udvikling i Grønland. Alle erfaringer, materialer og metoder bliver tilgængelige her på siden og deles gennem initiativer, drevet frem af projektets partnere.
Projektet ventes afsluttet den 1. januar 2022.
Projektets deltagere er
Nuuk Imeq, Siorarsiorfik, Polar Seafood, Greenland Ruby, Betoncentralen, Qalut Vónin, KNI, INUPLAN, Nukissiorfit, Hotel Hans Egede og Tele Post.
Projektet har tilknyttet Henrik Schramm Rasmussen og Anne Mette Christiansen som rådgivere.
Materialer om projektet
Projektets deltagere
Forklaring
Ordet IPUK er et akronym. CSRG Greenland har udformet ordet for at give indsatsen en kort betegnelse. Udgangspunktet har været:
Arbejdstitel: ’et konkurrence- og bæredygtigt erhvervsliv i Grønland’.
Inuussutissarsiorneq (erhverv)
Piujuartitsineq (bæredygtighed)
Unammilleqatigiinneq (konkurrence)
Kalaallit Nunaat (Grønland)
= ’Ipuk’
Jf. Ordbog:
Ipu = skaft
Iput = åre
Ipuppoq = ror
Stammen på ordet, if. Ordbogen, har dannet inspiration til logoet, ligesom der i logoet er indarbejdet følgende udsagn for IPUK:
IPUK;
Medieomtale
Pressemeddelse om IPUK
Bæredygtige forretningsmodeller skal skabe vækst i Grønland
Sermitsiaq.AG
Bæredygtige forretningsmodeller skal skabe vækst i Grønland
KNR Radio
Nunatta Nipaa 02.03.2021
LinkedIn
Indlæg 02.03.2021
Samarbejdspartnere