Tele-Post donerer computere til Kofoeds Skole

 I Nyheder

Snart vil brugerne af det nyåbnede værested Kofoeds Skole i Nuuk kunne skrive jobansøgninger, blive undervist og lignende på computere. Tele-Post har doneret ti computere og ti mobiltelefoner til værestedet, som virksomheden ser et stort potentiale i.

– Digital læring er en vigtig del af livet. Derfor giver det rigtig god mening for os at støtte Kofoeds Skole, forklarer produkt- og marketingdirektør Brian Smedemark.

Computerne og mobiltelefonerne har tidligere været brugt under Arctic Winter Games i marts i Nuuk, og Kofoeds Skoles projektleder Gudmundur “Gujo” Thorsteinsson er naturligt nok meget glad for gaven fra Tele-Post:

– Jeg ønsker, at brugerne har adgang til digitale hjælpemidler på lige fod med andre borgere i landet, siger han.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt