Frivillige fra kysten og madlavning i stor stil
35 medarbejdere fra Kalaallit Nunaanni Brugseni, heraf 12 fra kysten, var frivillige under Arctic Winter Games for nylig i Nuuk. Heriblandt var Charlotte Olsen, der er filialleder i Brugseneeraq i Sisimiut, og hun glædede sig på forhånd.
– Jeg har aldrig deltaget i så stor en begivenhed. Vi er to ambassadører fra Sisimiut, der skal afsted, og jeg glæder mig også til at møde mine kolleger fra kysten, sagde hun til Brugseni’s tilbudsavis før legene.
Ud over sponsorat og frivilligt arbejde fik AWG også indflydelse på det normale arbejde i Brugseni i Nuuk. Både faste medarbejdere og ekstra kokke og køkkenhjælpere, hyret ind til opgaven, lavede mad og brød til de mange sports- og kulturdeltagere i legene. Maden skulle herefter leveres til spisestederne Qassi og Atuarfik Hans Lynge. Den store opgave gav anderledes opgaver og arbejdstider for de ansatte i Brugseni, og fungerede fint.

