CSR Greenland har i et samarbejde med adskillige interessenter fra både offentlige og private aktører gennemført et forstudie. Parterne har i forstudiet kortlagt den nuværende affaldssituation i Grønland og drøftet mulighederne for at reducere deponering, styrke affaldssortering og for at forbedre håndteringen af farligt affald.

Forstudiet viser, at affaldsudfordringerne i Grønland er betydelige og komplekse. Strukturelle forhold som store afstande, spredt bebyggelse, vanskelige transportforhold og et hårdt klima skaber barrierer for effektiv affaldshåndtering.

Samtidig peger forstudiet på betydelige muligheder for forbedring gennem umiddelbare tiltag som oplysning, uddannelse, bedre sorteringssystemer og forbedret logistik i afhentning og transport. En langsigtet tilgang med fokus på partnerskaber, kompetenceopbygning og tidlige, synlige succeser vil være vigtige for at skabe varige forbedringer.

Parterne i forstudiet anbefaler, at der igangsættes et større projekt, som skal reducere deponi, fremme korrekt affaldssortering, styrke håndteringen af farligt affald og opbygge varige kompetencer på affaldsområdet i hele landet. Projektet bør have en praktisk tilgang med fokus på tidlige resultater og opbygning af lokal stolthed og engagement, særligt i de mindre samfund.

Parterne er enige om, at Grønland kan tage betydelige skridt mod en mere miljøbevidst og ansvarlig affaldshåndtering – til gavn for både miljøet, folkesundheden og Grønlands internationale omdømme.

Den overordnede konklusion er, at affaldsproblematikken i Grønland er omfattende, kompleks og kræver en målrettet, langsigtet indsats. Manglende infrastruktur, høje transportomkostninger, utilstrækkelig sortering, fragmenteret håndhævelse og begrænset viden i både befolkning og erhvervsliv er væsentlige barrierer for forbedringer.

Forstudiet viser, at der er et betydeligt engagement blandt centrale aktører i erhvervslivet, hos Selvstyret og i kommunerne for at finde løsninger. Der er et reelt potentiale for at skabe konkrete forbedringer gennem partnerskaber, kompetenceopbygning, fokuserede indsatser på farligt affald og udvikling af fleksible, lokalt tilpassede infrastrukturløsninger.

Hvad har vi lært?

Forstudiet viser, at de største gevinster i første omgang skabes gennem aktiviteter som:

• Oplysning og bevidstgørelse af borgere og virksomheder.
• Uddannelse og kompetenceopbygning på alle niveauer.
• Forbedret sortering ved kilden.
• Udvikling af robuste afhentnings- og logistiksystemer.

Målet er at skabe et grundlag, hvor de eksisterende forbrændingsanlæg kan udnyttes så effektivt som muligt – hvilket forudsætter, at affaldet sorteres korrekt, så kun brændbart materiale når frem til forbrændingen. Der skal opbygges en praktisk, hverdagstilpasset affaldskultur, som kan understøtte en senere bevægelse i retning af mere avancerede løsninger, såsom cirkulær økonomi.

Horisontale strategier for affaldssortering, deponireduktion og kompetenceopbygning

For at nå hovedmålene anbefales følgende horisontale strategier:

• Affaldssortering: Udvikling af standardiserede, brugervenlige sorteringssystemer, kombineret med synlig oplysning og kampagner. Ensrettede fraktionsopdelinger, brugervenlige digitale løsninger og farvekodning kan lette sorteringen både hos borgere og virksomheder.
• Deponireduktion: Investering i mobile sorteringsstationer og afhentningsordninger til bygder og småsamfund, der kan fungere året rundt.
• Kompetenceopbygning: Implementering af undervisningsforløb for medarbejdere i kommuner og virksomheder, oplysningskampagner til borgere samt materialer rettet mod skoler og børn for at skabe en ny affaldskultur fra tidlig alder.
• Økonomiske incitamenter: Indførelse af pantordninger for udvalgte materialer, støtte til virksomheder der arbejder aktivt med affaldsreduktion, samt differentierede affaldsgebyrer baseret på sortering.
• Indsamling og opgørelse af affaldsdata i Grønland: Et mere dækkende og systematisk datagrundlag vil understøtte planlægning, rapportering og prioritering for både myndigheder, virksomheder og affaldsaktører. Det vil samtidig skabe bedre grundlag for koordinering og synergier mellem lokale og nationale parter. For erhvervslivet kan adgang til affaldsdata styrke omstillingsparathed og investeringer i udstyr, samt understøtte opfyldelse af stigende krav om miljø- og klimadokumentation.