Nordic Alliance on Marine Litter
Nordic Coastal Cleanup/NCC er et nordisk netværk etableret i 2017 med følgende medlemmer; Finland, Åland, Norge, Sverige, Danmark, Færøerne, Island og Grønland. CSR Greenland har været medlem siden 2018.
Netværket har i årenes løb fokuseret sin indsats på kystoprydning og på oprydning i nærmiljøet. CSR Greenland har bl.a. udviklet vejledning til Saligaatsoq og har også gennemført særlige indsatser med fokus på oprydning i nærmiljøet.
NCC har igennem en række år modtaget tilskud fra Nordisk Minister Råd.
I 2026 har netværket ændret navn til Nordic Alliance on Marine Litter/NAML og vil fremover fokusere mere bredt med blandt andet indsatser mod det affald der kommer fra havet og som skyller op på land, herunder udfordringen med mikroplastik i miljøet og dets påvirkning i de ressourcer der høstes fra naturen. NAML vil også øge sin indsats med kampagner der skaber fokus på disse emner.
CSR Greenland har netop deltaget i NAML årlige netværksmøde, som i år blev afholdt i 23,-25. september i Stockholm, hvor netværket over tre dage drøftede ledelsesspørgsmål vedr. NAML, dataindsamling om affald, arten af det affald der opsamles ved de kystnære områder, kommende kampagne- og infomateriale om NAML, kriterier for optagelse af associerede medlemmer i NAML og ikke mindst startede netværket på sin planlægning af 10 års jubilæumsåret for NAML. Jubilæet markeres i 2027 med et større arrangement, som Island er vært for.


