Læs for livet

 I Nyheder

Organisationen ”Læs for livet” etablerer små biblioteker til udsatte børn og unge, der er anbragt på institutioner. Målet er at give disse udsatte unge adgang til gode bøger, lyst til at læse og forbedre deres mulighed for at bryde en social arv. Organisationen samler bøger ind fra private, forlag og forfattere og har leveret gratis biblioteker til 60 institutioner i Danmark indtil videre, godt støttet af danske fonde og legater, forlag og danske virksomheder. Nu kan du som virksomhed i Grønland være med til at støtte deres arbejde.

”Læs for livet” har fået en ansøgning om et sådant bibliotek fra en grønlandsk institution i Nuuk og har derfor iværksat et pilotprojekt, hvor de vil undersøge muligheden for at etablere biblioteker til udsatte børn og unge i Grønland – på de institutioner, hvor de er anbragt.

Repræsentanter fra organisationen kommer til Grønland i slutningen af august og vil også undersøge muligheden for at etablere samarbejde med nogle virksomheder, der kunne være interesseret i at støtte deres projekt.

”Læs for livet” er en nonprofit organisation med et stramt budget – så hvis du og din virksomhed har lyst til og mulighed for at bidrage med fx betaling for deres flybilletter mellem København og Nuuk til research-turen i august, så må du meget gerne kontakte dem direkte. Den daglige leder er Susann Krebs, sk@laesforlivet.dk, tlf +45 20 66 87 37.

Du kan læse mere om projektet på www.laesforlivet.dk

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt