Skoleprojekt skudt i gang

 I Nyheder

Med vellykkede og velbesøgte workshops i fire byer er CSR Greenlands ambitiøse uddannelsesprojekt ”Virksomhederne ud i skolerne – skolerne ud i virksomhederne” nu sat i gang.

Projektet er målrettet 8. og 9. klasseeleverne i folkeskolen, og målet er at inspirere og motivere flere af disse unge til at fortsætte i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Det kan vi som erhvervsliv bidrage til ved et tæt og forpligtende samarbejde med de enkelte skoler gennem fælles arrangementer, aktiviteter osv.

CSR Greenland har valgt at starte med et to-årigt pilotprojekt i en ny i hver af de fire kommuner. De deltagende skoler er Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq, Atuarfik Tuiisaq i Paamiut, Minngortuunguup Atuarfia i Sisimiut og Gammeqarfik i Aasiaat.  Alle fire steder har vi inviteret det lokale erhvervsliv til at engagere sig i projektet og der har som sagt blevet gennemført opstarts-workshops i foråret. På workshopsene deltog både virksomheder, lærere og skoleledere og der blev brainstormet, prioriteret og fordelt ansvar for en lang række mulige aktiviteter, der kan binde elever og ansatte mere sammen. Der kom forslag om lige fra lektiecafe, gå-ture i naturen med samtaler på engelsk og dansk for at træne sprog, virksomhedsbesøg, ansøgninger og CV-udarbejdelse til praktikperioder og meget andet.

I hver by er der nu nedsat en lokal projektgruppe, der selv planlægger, gennemfører og evaluerer indsatser og arrangementer og giver erfaringerne videre til CSR Greenlands sekretariat, der sørger for videre distribution af ideer og erfaringer til de øvrige projektdeltagere.

Efter sommerferien rulles projektet for alvor ud for de deltagende klasser og vi glæder os til at følge initiativerne. Har du en virksomhed/arbejdsplads, der er repræsenteret i Qaqortoq, Paamiut, Sisimiut eller Aasiaat og er du endnu ikke med den lokale projektgruppe, så er du mere end velkommen til at kontakte projektleder Pia C. Bang i sekretariatet på pia.c.bang@csr.gl, lige som du i løbet af sommeren vil kunne læse mere om projektet på vores hjemmeside www.csr.gl under fanebladet Aktiviteter – Projekter og partnerskaber.

Billedet er fra opstartsworkshoppen i Aasiaat, hvor projektets styregruppeformand Michael Binzer holder oplæg for repræsentanterne fra skolen og virksomhederne.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt