Færøerne kan lære af Grønland

 I Nyheder

Siden CSR Greenland blev stiftet i 2010, er de grønlandske virksomheders arbejde med samfundsansvar og bæredygtig udvikling blevet langt mere målrettet og strategisk. Organisationen har nu knap 50 medlemsvirksomheder, hvoraf mange arbejder med konkrete projekter inden for eksempelvis miljø, inklusion og uddannelse, som CSR Greenland har som fokusområder. Fra tidligere at have være præget af donationer til eksempelvis sportsklubber eller børneorganisationer, så har CSR-arbejdet nu oftere karakter af medarbejderinvolverende aktiviteter, der også er relevante for andre interessenter og som i højere grad er med til at skabe fælles værdi for de enkelte deltagere, for virksomhederne og for samfundet.

Nu er der så mange erfaringer, resultater og historier om CSR samlet i Grønland, at det giver mening at dele dette med andre, der er nået knap så langt.

CSR Greenlands eksterne konsulent Anne Mette Christiansen har i efteråret besøgt Færøerne for at tage temperaturen på de færøske virksomheders arbejde med samfundsansvar.

–          Det, der især var med til at kickstarte CSR-arbejdet i Grønland i 2010, var kravene og forventningerne hos de store internationale spillere, som kom til landet i forbindelse med olie- og mineralefterforskningen. De forlangte, at de lokale samarbejdspartnere som fx Air Greenland og Royal Arctic Line, skulle forholde sig til CSR og have en politik på området. Det har de ikke oplevet i samme grad på Færøerne, eller de har i hvert fald ikke ageret på det, for deres CSR-arbejde er stadig mest præget af donationer til forskellige foreninger og lignende, fortæller hun.

Anne Mette Christiansen peger på, at en del af de færøske virksomheder er i de samme brancher og størrelser som i Grønland, fx fiskeri og håndværk, og at erfaringerne fra Grønland derfor i vidt omfang godt kan overføres til færøske forhold. Derfor vil CSR Greenland også dele sine publikationer og andet materiale fra de sidste seks år med færingerne i de kommende måneder.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt