Job: SoMe og kommunikation hos CSR Greenland

 I Nyheder

Er du den SoMe- og kommunikationsmedarbejder, der kan være med til at sætte CSR på agendaen i Grønland på en modig, interessant og effektiv måde? Så vil vi gerne høre fra dig.

Du får ansvaret for CSR Greenlands kommunikation og realisering af vores kommunikationsstrategi i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere. Hovedopgaverne er at opstøve og videreformidle de gode erfaringer fra CSR Greenlands medlemmer, sætte spot på vores egne arrangementer og skabe nysgerrighed omkring og interesse for CSR hos virksomheder, beslutningstagere og civilsamfund. Du bliver web-redaktør og ansvarlig for udvikling af CSR Greenlands profil på de sociale medier.

Vi forventer, at du har et mål om at påvirke, forandre og inspirere dine læsere. Du er engageret, nytænkende og kan forene den gode historie med lyd og billede. Du arbejder selvstændigt og struktureret, er kvalitetsbevidst og følger opgaverne helt til dørs.

Da vi er en lille forening må du forvente også at skulle virke som projektmedarbejder og deltage i opgaver relateret til projekter, partnerskaber og administrativ drift efter behov.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og 3-5 års erhvervserfaring med virksomhedsrettet kommunikation. Det er en fordel men ikke et krav, at du har kendskab til CSR samt taler og skriver både dansk og grønlandsk.

Du bliver fagligt udfordret i et dynamisk miljø, og du vil selv kunne præge din arbejdsdag. Du bliver en del af CSR Greenlands sekretariat, hvor vi arbejder med at sikre en bæredygtig udvikling i Grønland – både økonomisk, socialt og miljømæssigt gennem varierende aktiviteter for netværketsmedlemmer og gennem partnerskaber og samarbejder med offentlige myndigheder, frivillige foreninger og nationale/internationale organisationer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til ultimo december 2018 men med mulighed for

forlængelse, såfremt de rette betingelser er tilstede. Den ugentlige arbejdstid kan aftales mellem 25-40 timer/ugen og lønnen fastsættes efter kvalifikationer. Ansættelse pr. 1.1 2017.

CSR Greenlands sekretariat består af sekretariatschefen og en studentermedhjælp. Vi holder til i Nuuk og du vil indgå i et kontorfælleskab med 10 andre kolleger.

Flere oplysninger

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatschef Lotte Frank Kirkegaard på

lotte.kirkegaard@csr.gl eller pr. tlf. +299 562529.

Send ansøgning med relevante bilag til csr@csr.gl mrk. SoMe- og kommunikationsmedarbejder senest den 1.11.2016

CSR Greenland er et af Grønlands største netværk af virksomheder. CSR Greenland går foran for at skabe en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling i Grønland gennem fokus på virksomhedernes samfundsansvar og gennem innovative partnerskaber mellem det offentlige, det private og civilsamfund. Vi arbejder bl.a. med projekter inden for uddannelse, rummeligt arbejdsmarked, miljø, sundhed, antikorruption, børn og unge. Læs mere på www.csr.gl

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt