QAQISA har brug for erhvervslivet
– og erhvervslivet har brug for arbejdskraft
Virksomhedernes nutidige udfordring er ofte mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ved at tænke langsigtet, kan man allerede gøre noget aktivt i dag. Fremtidens arbejdskraft kan være eleven, som stadig sidder på skolebænken. Eleven mangler ofte inspiration til uddannelsesvalg efter endt folkeskole.
Eleven går måske forbi din virksomhed dagligt og ser evt. kun virksomheden udefra. Eleven spejler sig oftest hos sine nærmeste og mangler ofte adgang til at se forskellige jobfunktioner, der findes iblandt de lokale virksomheder. Det kan skabe en større horisont, at forstå, at én virksomhed ofte har mange forskellige jobfunktioner og dermed uddannelsesmuligheder.
Lokale virksomheder kan engagere sig i QAQISA og være tilgængelige for elevernes virksomhedsbesøg eller selv besøge en klasse. Disse besøg bidrager til at skabe en retning for fremtiden hos eleven, og forhåbentlig til et uddannelsesvalg.
CSR Greenland opfordrer hermed lokale virksomheder til at engagere sig i QAQISA og til gennem deres engagement at medvirke til at fremtidens arbejdskraft er faglært.
QAQISA er i 2019 igangsat i Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Upernavik med etablering af lokale styregrupper, hvor både skoleforvaltning, den lokale skole og erhvervslivet er repræsenteret.
I 2020 igangsættes QAQISA i øvrige byer i Kommune Kujalleq, i Paamiut og øvrige skoler i Nuuk, i Kommune Qeqertalik, og Avannaata Kommunia. I 2021 er planlagt igangsætning af QAQISA i Tasiilaq.
CSR Greenland gennemfører opstartsworkshops lokalt og tilbyder også opfølgningsworkshop. CSR Greenland følger udviklingen af QAQISA lokalt gennem dialog med den lokale styregruppe.
Kontakt CSR Greenland på csr@csr.gl eller på +299 36 37 18 for yderligere informationer om QAQISA.



