På date med forskerne

 I Nyheder

Med masser af konkrete forslag og ønsker til forsknings- og samarbejdsprojekter mellem virksomheder, organisationer, universiteter og så videre, så fungerede årets Polarforskningskonference som en stort datingplatform mellem forskere og erhvervsliv. CSR Greenland deltog i konferencen, der foregik på Aalborg Universitet den 3.-4. december 2015.

Konferencen havde overskriften “Vidensbidrag til bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland”, og formålet var at samle viden om de mange projekter, der allerede foregår på forskningsområdet i Grønland og sætte fokus på, hvordan såvel naturvidenskabelig som humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning kan bidrage til innovation, udvikling og vækst inden for det grønlandske erhvervsliv.

Med keynote speakers, paneldebatter og workshop-sessioner blev der givet eksempler på allerede eksisterende projekter, som er vokset ud af forskningen. Det gælder fx firmaet ColdZymes, der på baggrund af bioteknologisk forskning fra Københavns Universitet nu vil lave og sælge enzymer til fx vaskepulver og laktosefri mælk ud af de berømtes søjler i Ikkafjorden i Sydgrønland.

CSR-ansvarlig Lisbeth Due Schönemann-Paul fra Royal Greenland (billedet) fortalte om den virksomheds eksisterende samarbejde med forskere, ligesom hun havde ønsker med til projekter, der kunne komme seafood-erhvervet til gode.

Konferencen bliver senere fulgt op af en rapport med de mange konkrete forslag og anbefalinger.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt