Det nytter at tænke på miljø – også på kontoret

 I Nyheder

Flere end 300 private og offentlige kontorer fra Qaanaaq til Nanortalik modtager i denne tid iøjnefaldende og oplysende plakater, der med et smil husker os på en række gode råd til at passe bedre på miljøet.

Når vi hører om at opføre sig miljøansvarligt, tænker de fleste nok i første omgang på produktionsvirksomheder, der udleder forurenende stoffer eller bruger meget vand – men faktisk er der også en stor miljøpåvirkning fra helt almindelige kontorer: eksempelvis de store mængder af papir, som dagligt passerer igennem kopimaskinen, farligt affald som gamle computere og elsparepærer, der løbende udskiftes og kasseres eller den energi der tabes til ingen nytte, hvis man glemmer at skrue ned for varmen, inden vinduet åbnes eller går fra kontoret med alle lamper tændt.

”Vi vil sætte fokus på nogle af de dårlige vaner, som vi på kontorerne vist alle sammen kender – men uden løftede pegefingre og i stedet med et glimt i øjet. Vi har tilstræbt at lave en plakat, som man har lyst til at have hængende på sin væg – og som forhåbentlig kan give os den lille daglige ”reminder”, der gør, at vi handler lidt mere miljøbevidst end vi plejer – med et smil på læben” forklarer KANUKOKAs miljøkonsulent Zenica Gosvig Larsen.

Miljøplakaten er blevet til i et samarbejde mellem CSR Greenland, Royal Greenland, Grønlandsbanken og KANUKOKA under ”Saligaatsoq – Avatanngiiserik-hatten”, der er et bredt partnerskab for CSR miljø-initiativer.

Plakatens tegninger er lavet af Christian Fleischer Rex, og på billedet er elever fra 9.a på Atuarfik Samuel Kleinschmidt i gang med at rulle, adressere og frankere de mange plakater, der nu er på vej til kontorerne i hele landet. Modtagerne er uddannelsesinstitutioner, kommune- og bygdekontorer samt CSR Greenlands medlemsvirksomheder.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt