Lokalinddragelse fundamentet for bæredygtig udvikling i Grønland
”Vi skal forbedre forholdene og resultaterne af international forskning og involvere lokalsamfundene før, under og efter forskningen”… ”Vores fornemmelse er måske nogle gange, at det gavner de internationale institutioner og virksomheder mere, mens lokalbefolkningen ikke engang forstår eller har en eneste chance for at få de enkleste oplysninger i forhold til studierne”
Sådan sagde Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen ved konferencen SDG in the Arctic. Local and global perspectives, som det danske Udenrigsministerium holdt den 1. december 2017.
Senere på dage i en paneldebat stillede moderator Martin Breum spørgsmålet om inddragelse af lokalbefolkningen i forskningen til CSR Greenlands Lotte Frank Kirkegaard, som også er medlem af Grønlands Forskningsråd:
Som det er nu, får vi alt for lidt viden ud af den forskning, som foregår i Grønland. Vi skal helt klart blive bedre til at stille krav til forskningen som foregår i Grønland for at sikre, at vi også får udbytte af den viden og de erfaringer, som produceres her. Der kommer en lang række forskere, hvis forskning vi desværre ikke får nogen nytte af, fordi inddragelsen af lokalbefolkningen ikke er god nok.

