Aaja roser virksomhederne og CSR Greenland

 I Nyheder

Denne kronik er et uddrag af en tale afholdt ved CSR Greenland´s konference om FNs verdensmål for 2030, de såkaldte bæredygtighedsmål, som blev afholdt den 15. august 2018 i Nuuk samt Aaja Chemnitz Larsens refleksioner, som følge af konferencen.

CSR Greenland og virksomheder i Grønland gør et godt arbejde indenfor socialt ansvar. For når man løfter blikket, kigger ud i verden og hører om virksomheder andre steder, f.eks. Færøerne eller Danmark, så oplever jeg, at fokus er mere på profit end på at gøre en forskel til fælles gavn for samfund og erhverv. Måske er det mere naturligt for os, at tage socialt ansvar i Grønland fordi vi ser udfordringer hurtigt og tydeligt, hvilket egentlig også vil være naturligt i Færøerne, men jeg oplever ikke det er en prioritet på samme måde. Virksomhederne i Grønland har igennem de sidste 5-10 år har taget CSR til sig.

Min oplevelse er, at det i Grønland er erhvervslivet, som driver en CSR-dagsorden og ikke politikerne. Jeg synes det er yderst ærgerligt, at det ikke sker på et tættere og mere koordineret plan. For når vi løfter sammen, når vi længere. Alt fra klimaforandringer til overordnede samfundsudfordringer.

Igennem mod, prioritering og handlekraft bidrager vi til en bedre verden

FN´s Verdensmål handler om sammenhængskraft. Det handler om at når vi løfter folkeskolen i helhed, så løfter vi også arbejdsmarkedet. Socialpolitik ikke kun er på socialområdet. Socialpolitik er i høj grad også en velfungerende beskæftigelsespolitik, boligpolitik og uddannelsespolitik. Vil vi komme vores samfundsudfordringer til livs er vi nødt til at se på dem med modsatte fortegn. Hvad er det der skal til for at få flere i arbejde, få tag over hovedet og få dem uddannet?

Igennem de sidste mange år har vi fået langt flere menneskerettighedsorganisationer. MIO, Tilioq og Grønlands Råd for Menneskerettigheder. De gør et godt og vigtigt arbejde. Sammen med de frivillige foreninger, NGO’erne, er I med til at råbe vagt i gevær når grundlæggende menneskerettigheder ikke overholdes eller respekteres. Nu handler det om, at vi som samlet land følger jeres gode eksempel.

Jeg ser frem til at følge Naalakkersuisuts arbejde for at fremme menneskerettighederne og FN´s Verdensmål i de kommende år.

Læs hele kronikken her.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt