Sundhedsambassadører samlet igen
Hvilke sunde aktiviteter var mest populære hos jeres kollegaer? Der vil helt sikkert blive udvekslet gode historier og erfaringer fra arbejdet med at fremme sundheden på arbejdspladserne, da 47 Sundhedsambassadører mødtes til andet modul af sundhedsambassadør-kurset, fra 22 deltagende virksomheder.
Uddannelsen af Sundhedsambassadører er et centralt indsatsområde i det 3-årige pilotprojekt: Sunde Arbejdspladser, der har som mål at understøtte sundhed og trivsel på arbejdspladserne. Det store arbejde med at fremme sundheden sker ude på arbejdspladserne, hvor hver enkelt Sundhedsambassadør arbejder på højtryk for at skabe og fastholde sunde og gode vaner, der giver trivsel blandt kollegaerne.
For at kunne være en sund arbejdsplads kræver det succes med at fastholde de gode aktiviteter og hele tiden holde fokus på, at de er vigtige. Derfor arbejder projektet også med emner som ledelsesopbakning, projektledelse, forandringsledelse, sideløbende med at der opbygges viden og kompetencer omkring sundhed og trivsel.
Sundhedsambassadørkurset, modul 2 blev afholdt i Nuuk den 13.-14. september og i Maniitsoq den 18.-19. september. Første modul af kurset blev afholdt i september 2017.

