Mental sundhedsfremme på arbejdspladsen

 I Nyheder

Projekt Sunde arbejdspladser afholdte den 25.-26. september det tredje og sidste modul for sundhedsambassadørerne (SA) i Sisimiut, hvor temaet var ABC for mental sundhed.

SA’erne har efterspurgt mere viden om og redskaber til at arbejde med mental sundhedsfremme på arbejdspladsen.

ABC for mental sundhed er udviklet af Professor i Mental Sundhedsfremme Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed, som er instruktør på kurset for sundhedsambassadørerne sammen med Charlotte Meilstrup Post.doc. og projektleder på ABC for mental sundhed.

I praksis handler det om at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt. De tre grundpiller skal spille sammen, så en individ kan føle mentalt sund også på arbejdspladsen. Med ABC-metoden tillægges fællesskabet et større værdi på arbejdspladsen, i og med at ingen kan alt, men alle kan noget og sammen kan vi meget mere.

Det er vigtigt at understrege, at sundhedsambassadørerne ikke er behandlere/terapeuter. Ved at sætte fokus på mental sundhed på arbejdspladsen og lave aktiviteter der fremmer mental sundhed kan stress, sygefravær, depression, angst osv. afdæmpes.

Tal fra SIF overraskede

Det første på programmet var resultaterne fra sundhedsundersøgelsen iblandt de deltagende arbejdspladser. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har fulgt og gennemført undersøgelsen.

580 besvarelser viser at flere føler sig ensomme, nogle går rundt med selvmordstanker og andre oplever mobning på arbejdspladsen.

Selvom resultaterne var talmæssigt lidt mindre ift. den generelle befolkningsundersøgelse, slog tallene hårdere på sundhedsambassadørerne. Det blev pludselig tæt på, fordi det handlede om deres egne medarbejdere. Opgaven om at fremme mental sundhed på arbejdspladsen, gav en mere meningsfyldt rolle som sundhedsambassadør. Men de kan ikke gøre det alene.

Lederne skal gå forrest

Statens Institut for Folkesundhed, Grønland har under projektets forløb samlet data fra SA’erne med telefoninterviews, on-the-spot interviews og spørgeskemaer på arbejdspladserne. Undersøgelserne viser, at SA’er med ledelsesopbakning når længst. SA’erne får både tid og ressourcer til at udføre ambassadørrollen på arbejdspladsen – i arbejdstiden. Det betyder, investeringen i at uddanne en SA’er giver værdi tilbage til arbejdspladsen i form af motiverede og engagerede medarbejdere.

GIF overtager fra 2020

Projektparterne (Departement for Sundhed, CSR Greenland og Grønlands Idrætsforbund) afslutter projektet Sunde arbejdspladser med udarbejdelsen af en mindre rapport over indsatsen. Grønlands Idrætsforbund/GIF udbyder fra 2020 uddannelse af sundhedsambassadører.

Projektet vurderes som en succes, fordi partnerskabet har påvist at et fælles mål bedst løftes gennem samarbejde.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt