CSR om Oslo konferencen: mere data og mere fokus på Arktis

 I Nyheder

Som et led i arbejdet med oprydningsprojekter blev CSR Greenland inviteret af Ocean Conservancy’s International Coastal Cleanup (ICC) til 2019 Europe & Middle East Regional ICC Symposium.

Den 24. – 26. Oktober 2019 mødtes oprydningskoordinatorer fra Europa og Mellemøsten til en netværkskonference i Oslo. Konferencens tema var international kystoprydning.

Arktis i fokus

Selvom Grønland eller Arktis ikke var et særskilt emne under konferencen, gik Channel 4 indslaget ikke ubemærket hen. Flere der havde set indslaget blev forbavset over affaldshåndteringen i Grønland og man havde en velvilje til at gøre noget aktivt, især hos de nordiske lande. Et af landende har allerede sendt en fondsansøgning til et projekt og venter på svar i skrivende stund.

Man drøftede også mulighederne omkring udvikling af et dataindsamlingsmetode, der passer til den arktiske region og dets specielle udfordringer.

Data fra kystoprydninger skubber politiske beslutninger frem

Ocean Conservancy, ICC har eksisteret I 34 år med international viden på bagagen. Ocean Conservancy har udviklet et online platform til dataindsamling af oprydninger af affald fra naturen, som bruges af oprydningskoordinatorer fra verden over. Resultaterne bruges til at fremme miljøpolitiske beslutninger, som skal reducere landendes miljøforurening i havene.

Alle deltagende lande blev opfordret til at udføre mere dataindsamling ved deres oprydningsprojekter. Hold Norge Rent kom med deres eksempel, med deres største affaldsproblem i Norge. Ved at have data på, at snus er den største synder, prøver Norge at påvirke EU-lovgivningen med at få snus ind i EU-direktivet, i påbuddet om engangsplastik.

Ved aktivt indføring af landendes største affaldssyndere ind i lovgivningen, kan alle landende rykke hurtigere på en bæredygtig udvikling.

Nordic Coastal Clean-up Netværket

Nordic Coastal Clean-up Netværket mødtes særskilt under konferencen. Til mødet delte man landendes resultaterne fra dette års oprydninger, planlægningen af kystoprydninger i 2020 blev iværksat og der blev truffet en beslutning om deltagelse og arrangering af et sideevent til International symposium on Plastics in the Arctic 2020 and the sub-arctic region, som skal foregå i Reykjavik den 21-23. april 2020. Konferencen arrangeres af regeringen i Island.

På billedet ses nogle af deltagerne af Nordic Coastal Cleanup Netværket.

Gode idéer til CSR Greenland

Under konferencen blev der præsenteret flere forskellige projekter som dykkernes oprydningsprojekter, flytning af koraller,teknologi der kan omdanne fiskenet til brændstof, apps til spøgelsesnet, dataindsamling af oprydninger eller frivillige osv. Gode projekter som Grønland kan hente inspiration fra, uden at skulle opfinde nye løsninger.

CSR Greenland vil bruge den viden, erfaring og de gode idéer fra konferencen i det videre arbejde i Saligaatsoq og evt. i andre projekter omkring miljø.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt