
Klimaklar!
Forstå hvordan du håndterer klima-dagsordenen i din organisation
Grønland er på vej ind i Paris-aftalen og det kommer til at have betydning for mange dele af samfundet. Derfor er det nyttigt som leder, bestyrelsesmedlem eller beslutningstager at have styr på klima-dagsordenen, kende fakta og hvad der forventes af virksomheden.
På ’Klimaklar!’ får du et intensivt crash-course i, hvordan du kan arbejde med klima-agendaen i din virksomhed eller organisation. Med kurset bliver du helt enkelt klædt på til at kunne navigere forretningsmæssigt og ansvarligt i klimaagendaen i Grønland som leder, bestyrelsesmedlem eller beslutningstager.
På kurset får du styr på:
- ’Code Red for Humanity’: Hvorfor er klima-dagsordenen vigtig?
- Hvad der er de vigtigste aftaler og mål på klimaområdet set fra Grønland
- Hvilke forventninger, der er til virksomheder og organisationer fra forskellige interessenter
- Hvordan man måler, dokumenterer og rapporterer sit klima-fodaftryk – og forstår betydningen af de 3 ’scopes’ i Greenhouse Gas Protokollen
- Hvordan man sætter mål for sin klima-indsats f.eks. ved hjælp af Science Based Targets (SBTi)
- Hvad gør andre virksomheder og organisationer? Hvad er nemt og hvad er svært?
- Hvordan man strategisk forholder sig til klima-risici og rapporterer i forhold til eller inspireret af internationale rammeværk som TCFD
- Hvordan man kommunikerer om sin klima-indsats og mål uden af det bliver ’Green washing’
Undervejs får du mulighed for at arbejde med forskellige konkrete cases og diskuterer med dine med-kursister, møde interessante gæstetalere og helt enkelt få styr på alle begreberne så du kan sætte en klar retning for jeres klima-arbejde.
Kurset forløber over 2 dage fra 09.00 – 16.00 begge dage 23 – 24/11 ALTERNATIVT 23 – 24/1 2023 (eller i maj 2023)
Pris: 8.500 kr.
Prisen inkluderer i 2 dages undervisning, undervisningsmaterialer (inkl. 1 bog på dansk), undervisning på højt niveau med undervisere med stort klima-ekspertise og kendskab til Grønland, samt frokost på kursusdagene.
Ved tilmelding af 2 eller flere deltagere fra én organisation ydes 20% rabat på deltagere ud over den første. Rabatten er en motivation til virksomhederne for at sende flere afsted – fordi det gør det meget nemmere at have nogen at sparre med og flere, der kan forstå bæredygtighed fra forskellige perspektiver og funktioner i virksomheden.
Tilmeldingsfrist: en måned inden start-dag til csr@csr.gl. Bemærk at tilmelding er bindende.