Bæredygtighed, ESG og Verdensmål i Grønland – uddannelse 2023

 I Arrangementer

Bliv uddannet til at drive og lede organisationens arbejde med Verdensmålene, ESG og bæredygtighed!

Efterspørgsel efter bæredygtighedskompetence har aldrig været højere i Grønland – både blandt virksomheder og offentlige organisationer. Uddannelsen er designet til dig lige meget om du er i en virksomhed, i Selvstyret eller kommunerne eller i en organisation.

På totalt set 9 dage får du både det teoretiske overblik såvel som de praktiske redskaber til at lave strategi, designe de rigtige indsatser og rapportere på jeres arbejde – samtidig med du får masser af inspiration til jeres eget arbejde fra både grønlandske og nordiske virksomheder!

Vi har mere end 100 grønlandske bæredygtigheds-ambassadører, som har gennemført uddannelsen. Det er nu femte gang, at vi gennemfører – og dermed vokser det stærke bæredygtighedsnetværk i Grønland sig endnu større. Undervisningen svarer niveaumæssigt til MBA uddannelserne på CBS Executive i København.

Kurset er designet så det passer godt til CSR Greenland’s IPUK forløb for virksomheder, som har en mere hands-on tilgang, mens kurset her hjælper dig med at forstå drivkræfter, principper og diskussioner på bæredygtighedsområde.

Hvad kan du forvente?

Efter uddannelsen er du i stand til at:

  • forstå og anvende de vigtigste begreber og teorier inden for bæredygtighed, Verdensmål og ESG, såvel som de vigtigste principper og rammeværk på området og forstå hvordan de anvendes i praksis
  • forstå og kunne arbejde med de vigtigste områder indenfor bæredygtighed – klima, miljø, menneskerettigheder, medarbejderforhold og antikorruption, hvordan organisationer konkret kan arbejde med miljø, klima, menneskerettigheder, medarbejderforhold og antikorruption
  • kende og kunne arbejde med de relevant greb og metoder til at få prioriteret de rigtige arbejdsområder inden for området, og kunne arbejde med bæredygtighed både i et risiko- og et strategisk mulighedsperspektiv
  • At kortlægge og analysere din egen organisations påvirkninger i forhold til bæredygtighed og vurdere, hvad som er væsentligt for jer at arbejde med, forstå jeres interessenters krav og forventninger – og anvende indsigterne til at arbejde med og rapportere på de rigtige ting og ikke mindst designe og eksekvere på konkrete initiativer som giver mening for jeres organisation og jeres interessenters krav og forventninger
  • At sætte KPIer og mål for en bæredygtighedsindsats, og forstå ESG& CSR rapporteringskrav og de forskellige muligheder, der findes indenfor bæredygtighedsrapportering, og samtidig kunne anvende dette i kommunikationssammenhæng.

Derudover kan vi love dig masser af inspiration fra andre og et rigtig godt netværk blandt ligesindede bæredygtighedspersoner.

Pris: 26.500 kr.

Prisen inkluderer i alt 6 dages undervisning og to dages studietur, undervisningsmaterialer (inkl. 2 bøger på dansk), undervisning på højt niveau med undervisere med stort Grønlandskendskab og masser af gæsteforelæsere samt frokost på kursusdagene. Rejseomkostninger i forbindelse med opholdet i København er ikke inkluderet i prisen.

Ved tilmelding af 2 eller flere deltagere fra én organisation ydes 50% rabat på deltagere ud over den første. Rabatten er en motivation til virksomhederne for at sende flere afsted – fordi det gør det meget nemmere at have nogen at sparre med og flere, der kan forstå bæredygtighed fra forskellige perspektiver og funktioner i virksomheden.

Tilmeldingsfrist: 16. januar 2023 til csr@csr.gl. Bemærk at tilmelding er bindende efter 16.1.

Sustainability uddannelsen foregår i Nuuk  31. januar – 3. februar hos Grønlands Erhverv og 14. – 17. marts 2023 i København.

Læs mere her

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt