10,42 tons affald blev samlet til Nuuk Saligaatsoq 2023
Nuuk Saligaatsoq blev afholdt den 8. juni 2023samme dag som International havdag. Omtrent 628 deltagere samlede i alt 10,42 tons affald.
Når antallet af deltagere til Nuuk Saligaatsoq er højest, så ligger det over 600 deltagere. Normalt samles ca. 4-5 tons hvert år. I år er det dog det dobbelte man har samlet ind. Det indikerer at det blev til et succesfuldt arrangement.
De Gyldne Opsamlere
I år er Børnehaven Soralu kåret som De Gyldne Opsamlere med de yngste deltagere nogensinde, helt ned til 2-årige – Et kæmpe tillykke til Børnehaven Soralu!
De små Gyldne Opsamlere har fået præmie fra GrønlandsBanken, som er drikkedunke, halsedisser og børnetattoos.
Til valget af Det Gyldne Opsamlere er begrundelsen, at man skal starte tidligt med at gøre opmærksom på at vi alle sammen skal holde vores omgivelser rene. Man kan sige at vinderne er gode eksempler på dette. Det er også et budskab til de voksne, at vi skal holde vores omgivelser rene året rundt.
7. klassernes oprydningsdag i Nuuk
Den 24. maj 2023 trak 7. klasser fra seks af byens skoler i arbejdstøjet, da de forud for Saligaatsoq 2023 hjalp med oprydning og indsamling af affald i Nuuk.
Dagen blev afsluttet på Kangillinnguit Skolen, hvor eleverne kunne udregne resultatet af den fælles indsats – cirka 750 kilo affald blev indsamlet på to timer. Som belønning modtog eleverne en pengepræmie, som de frit kan benytte til sociale eller faglige aktiviteter.
Oprydningsdagen blev sponsoreret af Brugseni og Qalut Vónin, og arrangeret af Nuuk Lokaludvalg i tæt samarbejde med CSR Greenland og Kommuneqarfik Sermersooqs Miljøafdeling.
Vi har løftet i flok
CSR Greenland er stadig tovholder for Nuuk i samarbejde med;
- Stark: doneret affaldssække og engangshandsker
- Godthåb Transportservice: hentet og kørt affald
- Pisiffik: doneret vand og frugt til deltagerne
- Royal Greenland: doneret håndsprit til deltagerne og forplejning til chaufførerne
- GrønlandsBanken: doneret præmie til De Gyldne Opsamlere
- Affaldscenteret, Kommuneqarfik Sermersooq: hentet, kørt og modtaget affald gratis
- Mediehuset Sermitsiaq.AG: bidraget med annoncer og temaavis om miljø og bæredygtighed.
Kysten
Saligaatsoq er blevet afholdt enkelte steder på kysten, mens sneen har forsinket oprydningsdagene i Nordgrønland. Hvis der ingen planer er for en oprydningsdag dér hvor du bor, så kan man kontakte CSR Greenland med henblik på at starte planlægningen, email: csr@csr.gl
Følg Saligaatsoq på Facebook her og anvend #saligaatsoq når I lægger billeder op
Billedtekst:
I Nuuk blev Børnehaven Soralu kåret som De Gyldne Opsamlere (Foto: CSR Greenland)
Departementet for landbrug, selvforsyning, energi og miljø havde området ved havets moder, for at mildne hendes sind, så vi kan få et udbytterigt og varmt sommer. (Foto: Grønlands Selvstyre)