Projektleder
Brænder du for at arbejde med social ansvarlighed og bæredygtighed? Er du stærk i
kommunikation? Er du visionær og arbejder du selvledende med projekter?
CSR Greenland søger en visionær og selvledende projektleder til spændende opgaver med fokus på social ansvarlighed og bæredygtighed. Projektlederen får også kommunikationsom en bærende opgave.
Som projektleder medvirker du til, at CSR Greenland implementerer den strategi som bestyrelsen har fastsat for perioden 2024-2027.
Ansvar
Med udgangspunkt i den fastsatte strategi har projektlederen;
- det overordnede og faglige ansvar for at drive og udvikle indsatser, og
- i samarbejde med sekretariatschefen ansvaret for budget- og økonomi for de
berørte opgaver, og - ansvar for den overordnede kommunikation
Som projektleder refererer du til Sekretariatschefen.
CSR Greenland har et lille sekretariat, og derfor spænder opgaverne bredt fra overordnet strategisk projektledelse til praktiske projektopgaver og kommunikation, samt evt. ad hocopgaver.
Kvalifikationer
Som vores kommende projektleder har du en relevant faglig uddannelse og gerne flere års erfaring i arbejdet med social ansvarlighed, bæredygtighed og kommunikation, herunder projektledelse. Vi har en forventning om, at du er god til at bevare overblik over indsatser.
Det er en fordel, at du er en stærk netværksperson, som kan skabe samarbejdsrelationer både med den offentlige og private sektor. Et grundlæggende kendskab til social ansvarlighed, bæredygtighed og kommunikation er en fordel. Du arbejder selvstændigt og struktureret, er kvalitetsbevidst og følger opgaverne helt til dørs. Du skal have lyst til at fortsætte med at udbygge foreningens profil udadtil.
Vi søger en projektleder, der er:
- Visionær og selvledende
- Nysgerrig og opsøger ny viden og nye kontakter
- Empatisk og kan motivere, inspirere og skabe energi og glæde
- Troværdig og har høj personlig integritet
- Udadvendt og god til samarbejder og har et professionelt drive
- Beslutningsdygtig og følger op på beslutninger
- En stærk kommunikator på grønlandsk, dansk og gerne engelsk
Vi tilbyder
Du får et job i en forening, der er med til at skubbe til en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling gennem sit engagement i alle sektorer. Som projektleder får du rigtigt gode muligheder for at præge retningen i CSR Greenland som forening, såvel som i Grønland. Vi har via vores portefølje en vifte af aktiviteter for netværkets medlemmer, og meget af vores arbejde foregår i indsatser, partnerskaber og i samarbejde med offentlige myndigheder, frivillige foreninger og nationale/internationale organisationer. Du refererer til sekretariatschefen.
CSR Greenlands sekretariat har lokaler hos Grønlands Erhverv i Nuuk. Du vil indgå i arbejdsdagen på kontoret sammen med GE’s øvrige medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en løn og pension, der fastsættes efter nærmere forhandling på baggrund af kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er 40 timer/ugen. Der må forventes flere timer i perioder med spidsbelastning. Stillingen ønskes besat 1. marts 2024.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sekretariatschef Ulla Lynge på csr@csr.gl eller pr. tlf. +299 36 37 21.
Send ansøgning og bilag til csr@csr.gl mrk. Projektleder.
Ansøgningsfrist: 21. januar 2024.