ESG OG BÆREDYGTIGHEDSUDDANNELSEN 2023
Med 4 dages teori i Nuuk og efterfølgende 3 dages intensiv diskussion, inspiration og studiebesøg i København gennemførte CSR Greenland i starten af året den årlige ESG og Bæredygtighedsuddannelse med god tilslutning fra mange af vores medlemmer.
Uddannelsen bød bl.a. på et solidt overblik over bæredygtighedsagendaen, en introduktion til klima, biodiversitet, menneskerettigheder, anti-korruption, bæredygtighedsstrategi, vigtige rammeværk og lovgivning – med masser af praktiske eksempler. På studieturen til København besøgte vi bl.a. Rambøll, Nykredit og Folketinget.
Samlet set har flere end 130 personer gennemført uddannelsen over de sidste år, og danner i dag et stærkt netværk af bæredygtighedseksperter og – interesserede.
I 2023 havde vi bl.a. fornøjelsen af deltagere fra GrønlandsBANKEN, Qalut Vónin, Nukissiorfiit, Kommuneqarfiik Sermersooq, WWF, Nalik Ventures, Rambøll, Royal Greenland, Brugseni og Qeqertalik Business Council.
PS: Skal du med på 2024 uddannelse, så klik her