Saligaatsoq Qaqortoq

 I Nyheder

Qaqortoq er i år første gang med i Saligaatsoq. Til gengæld har byen en indgroet kultur med renholdelse af miljøet og det bliver man meget begejstret over som besøgende. Som de første i landet afholdte Qaqortoq Saligaatsoq den 17. maj. Store Bededag med over 100 deltagere som efterfølgende hyggede sig sammen ved et grill arrangement, hvor der også blev udloddet præmier. Brugsen Qaqortoq, planlagde Saligaatsoq sammen med Kommune Kujalleq. Pisiffik bidrog også med opsætning af containere i byen.

CSR Greenland i Qaqortoq

Da CSR Greenland var på besøg i Qaqortoq i maj-måned kunne man opleve en meget ren by. Kommunens personale var synlige i midtbyen og var allerede godt i gang med at rydde op i vejsiderne og i grøfterne. For at undgå støv, blev sand, småsten og dødt græs samlet og gjort klar til at blive samlet op. Ved en gåtur, får man fornemmelsen af at borgerne ikke smider skrald ud i naturen og at byens affaldsspande benyttes flittigt.

Turisterne har en stor betydning for byens økonomi. Derfor rydder virksomhederne op omkring deres nærmiljø før turisterne kommer. Som besøgende i byen oplever man, at både borgere, virksomheder og kommunen har taget et fælles ansvar for at holde deres miljø rent.

CSR Greenland vil gerne takke Qaqortoq og glæder sig til det videre samarbejde.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt