De to kendte og ansvarlige isbjørne

 I IPUK

KNIs logo er et af de mest synlige i Grønland. Virksomheden er en af landets største virksomheder, som forsyner landet med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer.

Gennem Polaroil forsyner KNI flydende brændstoffer til hver eneste bygd.

Detailkæden Pilersuisoq driver 64 butikker med dagligvarer og KNI Engros sælger og distribuerer varer til virksomheder og institutioner i hele Grønland.

Virksomheden er en livsnerve, og det indebærer et stort ansvar. Ikke blot for at bringe livsvigtige forsyninger frem, men også som et vigtigt bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

Det ansvar lever KNI op til gennem en lang række CSR-aktiviteter inden for sundhed, miljø og uddannelse.

KNI er en af de 11 virksomheder i CSR Greenlands IPUK-projekt og arbejder nu hårdt på at løfte bæredygtigheds-strategien ind som en integreret del af deres forretning.

KNIs historie går helt tilbage til etableringen af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i 1774, og er dermed en væsentlig del af Grønlands historie.

KGH’s opgave var at forsyne det grønlandske folk med dagligvarer i de byer og bygder, hvor det ikke var muligt at drive forretning på kommercielle vilkår. Det er stadig én af de vigtigste opgaver i KNI. Men i dag sker virksomhedens aktiviteter ud fra kundestyrede krav og lokal indflydelse.

Seneste Nyheder
Kontakt Os / Attavigisigut

Vi er ikke tilgængelig lige nu. Men du kan sende os en e-mail, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Massakkut pissarsiarisinnaanngikkutsigut e-mailerpigisinnaavatsigut, uterfigissavatsigit piaarnerpaamik.

Kan ikke læses? Skift tekst. captcha txt