Grønland Saligaatsoq 2022
Saligaatsoq er flere steder gennemført i henhold til planlagt program. Læs nedenfor i den kommuneopdelte afsnit, hvordan Saligaatsoq er gennemført.
Kommune Kujalleq
I Nanortalik gennemførte Brugseni Nanortalik den 21. maj Saligaatsoq. Omkring 40 personer deltog i arrangementet, og arrangøren var godt tilfreds med arrangementet.
I Qaqortoq stod Brugseni Qaqortoq sammen med Kommune Kujalleq for koordinering af Saligaatsoq, som blev gennemført den 21. maj. Arrangementet blev gennemført på en solrig dag med over 100 deltagere. Der blev fyldt omkring 150 affaldssække, og arrangørerne var godt tilfredse med resultatet.
I Narsaq og bygderne gennemførte 10 ansatte i Kommune Kujalleq Saligaatsoq den 15. juni.
Kommuneqarfik Sermersooq
I Paamiut stod lokaludvalget for Saligaatsoq, som blev gennemført ad to omgange med god opbakning og deltagelse fra såvel børn som voksne. Deltagerne fik fyldt 1.400 affaldssække.
Arrangementet i Paamiut blev støttet med sponsorater fra Lokaludvalget, Royal Greenland, Brugseni, Pilersuisoq og Mikeeraq. Arrangørerne var godt tilfredse med resultatet.
I Nuuk var CSR Greenland koordinator for Saligaatsoq som blev gennemført den 14. juni. Omkring 400 deltog i Saligaatsoq og de repræsenterede omkring 31 virksomheder. Derudover var der en række frivillige, som ikke havde tilmeldt sig Saligaatsoq, men som fik det indsamlede affald afhentet under Saligaatsoq arrangementet. Det indsamlede affald blev vejet til samlet 4.270 kg.
Driftskoordinator hos Mittarfeqarfiit Vivi R. Olesen blev udpeget som den ’gyldne opsamler’. Udpegningen blev begrundet med den grundighed der blev udvist ved oprydningen. Vivi fik et gavekort på1.000 kr., sponseret af Pisiffik, og modtog desuden en forgyldt affaldsopsamler samt nogle plakater sponseret af Saga Maps.
Følgende sponserede arrangementet Stark Kalaallit Nunaat, Pisiffik, Godthåb TransportService, GrønlandsBanken, Mediehuset Sermitsiaq.AG, Arctic Import, Brugseni Qinngorput, MD Byg Grønland, og ikke mindst Kommuneqarfik Sermersooq’s Materialegården og Affaldscenter.
I Tasiilaq gennemføres Saligaatsoq i løbet af sommeren.
I Ittoqqortoormiit er Saligaatsoq planlagt til gennemførelse i august, hvilket skyldes at der fortsat er sne i landskabet.
Qeqqata Kommunia
I Maniitsoq stod Arctic Circle Business sammen med Qeqqata Kommunia for gennemførelse af Saligaatsoq, som blev gennemfør den 15. juni. Omkring 150 personer deltog i oprydningen og de repræsenterede folkeskolen, virksomheder og foreninger. Kommunens gummiged, hvis skovl 14,5 m3 kørte 36 læs affald if. arrangementet. Arrangørerne var godt tilfredse med resultatet. Grønland Erhvervs lokalafdeling i Maniitsoq sponserede et grillarrangement i tilknytning til Saligaatsoq.
Virksomhederne i Sisimiut gennemførte den 20. juni Saligaatsoq. Stark sponserede udstyr til arrangementet. Brugseni Sisimiut sponserede forplejning. Kommunen stod for afhentning af indsamlet affald.
Kommune Qeqertalik
Kommune Qeqertalik koordinerede Saligaatsoq i Kangaatsiaq, som blev gennemført den 19. juni. I forlængelse af arrangementet var der forplejning, præmier og underholdning til deltagerne.
Qeqertalik Business Council stod for koordinering af Saligaatsoq i Aasiaat, som blev gennemfør den 9. juni. Ved arrangementet deltog omkring 45 personer. De fyldte tilsammen 71 affaldssække. Kommune Qeqertalik samarbejdede med arrangørerne om afhentning af affald og havde ekstraordinært åbent for aflevering af affald frem til den 17. juni.
Kommune Qeqertalik koordinerede Saligaatsoq i Qasigiannguit, som blev gennemført den 14. juni. Royal Arctic Line, Mittarfeqarfiit og Entreprenør deltog i arrangementet, mens Kommune Qeqertalik stod for afhentning af affald. Der var forplejning samt underholdning til de deltagende børn og voksne. En Apple iPad 10.2 var hovedgevinsten ved lodtrækning iblandt deltagerne.
Kommune Qeqertalik har meddelt, at de vil stå for koordinering af Saligaatsoq i Qeqertarsuaq.
Kommune Avannaa
I Ilulissat stod lokaludvalget for gennemførelse af Saligaatsoq den 18. juni. Buskørsel blev arrangeret for deltagere. Deltagerne fik en billet, som efter arrangement blev anvendt if. lodtrækning. Efter arrangementet underholdt Hinnarik og hans venner, samt bandet ”Assholes”. Brugseni sponserede forplejning. I forbindelse med Saligaatsoq blev ejere af hundehold også opfordret til at deltage i oprydningen.
I Uummannaq er Saligaatsoq planlagt til gennemførelse i august.
Avannaata Kommunia koordinerede Saligaatsoq i Upernavik, som blev gennemført den 19. juni. Der deltog omkring 120 personer. Mange deltog i Saligaatsoq, heriblandt Avannaata Kommunia, Qullilerisoq, Tamalaat og Nukissiorfiit. Følgende sponserede Saligaatsoq
Tamalaat, Qullilerisoq, Tusass, Nukissiorfiit og Lokaludvalget. Den indsamlede mængde affald blev vurderet til at fylde fire lastbilers lad fuld. Derudover blev anvendt gummiged, kramer, biler og mindre ladvogne til transport af affald.
I Qaanaaq stod Avannaata Kommunia for koordinering Saligaatsoq, som blev gennemført den 20. juni.
Bygder
KNI Pilersuisoq A/S koordinerer oprydning og Saligaatsoq i bygderne. Der vil senere blive berettet om resultaterne fra dette arrangement.
Bidrag med din vurdering
CSR Greenland har siden 2011 koordineret indsatsen Saligaatsoq som et årligt tilbagevendende arrangement.
De seneste år har alle byer samt en lang række bygder deltaget i Saligaatsoq. Deltagerne i Saligaatsoq er spredt over hele landet. Det er derfor vigtigt at høre jeres vurdering og holdning til Saligaatsoq.
Bidrag med din vurdering ved at udfylde spørgeskemaet: