Børnerettighedsperspektivet i forhold til verdensmålene
I forbindelse med CSR konferencen i august blev Aviâja Egede Lynge, Børnetalsmand, MIO inviteret til at holde tale om ”Hvorfor og hvornår giver Verdensmålene mening i Grønland?”.
Læs nedenfor hvordan det forholder sig fra børnetalsmandens perspektiv.
- ”Hvordan passer børns rettigheder sammen med verdensmålene?”
De er som hånd i handske med den konvention som Grønland allerede i 1993skrev under på at ville følge. Verdensmålene som omhandler reducering af uligheder, bedre sundhed og trivsel, sikre god uddannelse, samt afskaffelse af sult og fattigdom er gode eksempler at tage. Og dykker vi længere ind i verdensmålenes delmål kan vi igen tage delmål 3.5 som eksempel. Delmålet omhandler forebyggelse og behandling af stofmisbrug og skadelig brug af alkohol, som børn efter FN’s Børnekonvention har en ret til at blive beskyttet imod. Og ud af de specifikke indikatorer der skal arbejdes med ud fra delmålene er der 50 indikatorer som direkte omhandler børn.
- ”Hvad giver verdensmålene os som vi ikke allerede havde med Børnekonventionen?”
Ud fra et børnerettighedsperspektiv, giver verdensmålene et fornyet fokus på børns vilkår. Der er sammenfald med Børnekonventionen. Jeg ser dette som en styrke, og håber at disse sammenfald vil have en indbyrdes virkning til at holde fokus på nødvendigheden af styrkelse af børns vilkår, nu og i fremtiden.
- ”Kan verdensmålene være en platform for mere samarbejde og dialog på tværs af sektorerne?”
Indtil nu, har Grønland haft svært ved det nødvendige tværfaglige samarbejde omkring sociale anliggender og forbedring af børns vilkår. Netop af samme grund, bragte jeg budskabet om, at det bør blive et lovkrav om tværfagligt samarbejde til den daværende regering sidste år. Hvad angår verdensmålene, vil jeg derfor stærkt opfordre til, at det skal være et krav om tværsektoralt samarbejde, og ikke blot en platform for gode intentioner uden handling.
På mine rejser, har jeg mødt og lyttet til disse børn og deres familier. Set dem og hørt dem ud fra deres hverdag og deres forskellige kulturer og måder at leve og overleve på.
Det som rammer mit hjerte hårdest er, at være vidne til at børnene ikke kan vente på endnu en rejserapport før der sker handling.
Børnene kan slet ikke vente til år 2030.
